Vil DU være organdonor? Saturday, 29. Mar 2008
Skrevet af millevanille under Blogliv, Tanker,.. Står der jo alle steder!
På busser, på lygtepæle, i aviser, i tvet! Snart kan man også købe et rugbrød, hvor der står med store fede bogstaver VIL DU VÆRE ORGANDONOR?
Og det er jo i princippet, et rigtig godt spørgsmål, men måske ikke lige noget man gider tage stilling til når man cykler, kører i bus, læser avis, eller bare - helt uskyldigt - vil tage et stykke rugbrød.
Men når det er sagt, synes jeg, at det er super godt at der bliver tænkt på fremtiden - det er bare lidt skræmmende, at stå der, med en hvid seddel i hånden, hvor man skal afkrydse, om man egentlig lige vil udlevere sit hjerte (når man dør) til hvilken som helst idiot.
Jeg kan ihvertfald ikke tage stilling lige nu - kan du?

Comments»
Jeg kan godt se at det kan være svært at tage stilling, måske det er noget med at man ikke vil tænke på sin død? jeg har personligt taget stilling, og jeg har da også først fået mig taget sammen efter, at jeg har oplevet hvor hurtigt folk kan komme ud for en omstændighed der fører til hjernedøden. Man kan jo ikke selv vide sig sikker på ikke at komme ud for sådan en ulykke, og så kan man ligeså godt ha’ tilkendegivet sit JA, før det er for sent. Endnu et plus er vel, at ens nærmeste jo også slipper for at tage en svær beslutning.
Måden med kampagner osv. synes jeg er fin nok, og det skaber jo højst sandsynligt en debat i hjem, på arbejdspladsen, blandt venner, på blogs og generelt en bevidsthed om at det er godt at tage stilling.
Jeg har taget stilling. Jeg er tilmeldt donorregistret og har været det de sidste 8 år.
Både organdonor og bloddonor.
Hvis mine organer kan redde andres liv så må de hellere end gerne tage dem. Jeg skal ikke bruge dem mere.
Min faster døde for en del år tilbage og hendes organer var med til at redde 4 andre mennesker.
Jeg synes ikke at valget var svært at træffe for mig selv. Jeg ville derimod ikke kunne træffe valget hvis det var min søn.
Den tanker skræmmer mig mere end hvis det var mig selv.
Hvorfor ikke netop tage stilling når man cykler, kører bus, læser avis eller bare vil have et stykke rugbrød? Hvorfor ikke tage stilling når man rent faktisk kan gøre det i ro og mag? Hvorfor vente til den dag der rent faktisk sker noget og det måske er for sent?
Jeg er vild med den nye kampagne, jeg synes det er en god måde at få folk til at få øjnene op, få folk til at tænke, få folk til at indse, at de er nødt til at tage stilling selv…. ikke overlade det familiemedlemer hvis uheldet en dag er ude…. Og jeg kan jo se, at DU tænker over det
Det vigtigste er, at man tager stilling og ikke bare siger “nåh!”, men at man rent faktisk tænker over om man skal sige ja, nej eller med forbehold. Og det kan altid ændres, hvis man får lyst til at donere mere eller mindre.
Jeg har taget stilling, for 15 år siden faktisk
Hvis det sådan bare blev smidt i hovedet på mig - så kunne jeg nok heller ikke tage stilling med det samme. Men jeg HAR taget stilling til organdonation. Det var hurtigt og smertefrit. Jeg bestemte mig inden for et par dage og kom til den beslutning at når jeg er død, så må de sgu tage hvad de kan bruge, om det så er mine røgfyldte lunger!
Jeg skal jo ikke bruge det mere, til den tid…
jeg giver dig fuldkommen ret. Det er ikke lige det man har brug for at svare på på nuværende tidspunkt.;)
Jeg har taget stilling for mange år siden. Og jeg har sagt ja.
Tak for jeres kommetarer!
Spændende at læse jeres meninger og holdninger!
Da jeg skrev det igår, var jeg lidt i tvivl om jeg vil donere mine organer, når jeg dør - men nu er jeg sikker: Det vil jeg!
Jeg besluttede mig da du, UpsideDown, skrev at da din faster døde og hun donerede, reddede det 4 mennesker. Og hvis man er død i forvejen, kan man jo lige så godt redde nogle andre mennesker.
Tak for hjælpen!
- Mille, nu kan jeg vel kalde mig selv organ-donor?
Fedt millevanille. Velkommen i klubben. Det er da godt at en kommentar har hjulpet dig til at tage stilling